Boserup skov

Skoven Synger - Stille vandringer

Et stille nærvær hvor ro kan gro

Vi mennesker er en del af naturen. Når vi begynder at bevæge os mere bevidst ind i den forbindelse, kan naturen hjælpe os med at

  • afspænde sindet og få ro på tanker. 
  • blive forbundet med en dybere stilhed, bagom tanker og følelser.
  • kontakt til livsenergi, der giver mere overskud og glæde. 


Alt du skal gøre er, at sige ja til dig og træde ind i skoven.

Imens vi bevæger os igennem skoven, guider jeg dig ind i en dybere kontakt med dine sanser, så dit naturlige indre nærvær styrkes og sindets tanker finder mere ro. 


Igennem denne sanselige forbindelse med naturen, kan du opleve, at bevæge dig ind i en stille væren, hvor ro kan gro og en indre harmoni kan spire.


Vi lytter også ind i den mere sjælelige side af os selv og Skovens magi. 


Vi runder af med en kop varm te.

Her kan man dele sin oplevelse eller sidde i stilhed inden vi bevæger os tilbage mod parkeringspladsen.


Du kan bruge det du lærer

Den form for opmærksomhed du lærer her, kan du med fordel bruge i andre sammenhænge, hvor du har brug for at få ro på sindet eller følelserne i kroppen. 


Medbring

  • Tøj efter vejrforhold.
  • Egen vandflaske.
  • noget at sidde på, en pose eller anden form for underlag.


For at kunne deltage skal du være mindst 18 år.

Det forventes at du er i psykisk og følelsesmæssig balance på en måde, således at du selv kan håndtere dine følelser og stemninger. 

Kontakt mig hvis du er tvivl, så tager vi en samtale om det.


Om Boserup Skov

Skoven er fredet bl.a. på grund af områdets skønhed og de mange sjældne planter. Det er levested for et stort og forskelligartet dyre- og fugleliv.

Skoven ligger ud til Roskilde fjord og er en del af Danmarks første Nationalpark Skjoldungernes Land.


Datoer 2026 forår:

  • Tirsdag d. 3. marts (fuldmåne)
  • Torsdag d. 2. april (fuldmåne)
  • Fredag d. 1. maj (fuldmåne)


Pladserne er begrænsede og det er først til mølle konceptet.


Tidsrum:

Klokken 16-18


Adresse:

Boserup skov syd,

Boserupvej 78-80 (p-pladsen)

4000 Roskilde.


Pris: 180 kr.

OBS! Tilmelding og betaling er bindende.

Refundering er ikke mulig.


Bus 207 Fra Roskilde st.

Stop ved Sorte Sti på Boserupvej, 4000 Roskilde.


Har du spørgsmål er du velkommen til at ringe eller skrive her: 

 
 
 
 
 
Ring nuE-mail osFind os